Tag med på guidet sanketur med vores naturvejleder på heden omkring Råbjerg Kirke.
Undervejs udfoldes fortællinger om det særlige landskab, der i århundreder har været kilde til både mad og medicin.
På turen ser, dufter og smager vi på urter og planter og taler om, hvordan de historisk har været brugt, og hvordan de kan bruges i dag.
Vi byder på små smagsprøver undervejs på ruten, der er cirka fem kilometer lang.
Medbring selv en kurv og en saks og ifør dig praktisk fodtøj og overtøj, der passer til vejret.
Arrangementet aflyses KUN, hvis vejret er meget dårligt. I så fald refunderes betalingen.