Hvad finder vi, når vi åbner skagensmalernes spisekammer?
Formidlingsinspektør og kurator Anna Mørch inviterer indenfor i kunst- og madhistorien, som den viser sig for os på Skagens Museum.
Med afsæt i arbejdet med udstillingen Tak for mad – skagensmalernes spisekammer følger foredraget maden gennem Skagen i årene 1870–1930: fra fiskernes tørrede torsk, kålgårdenes grønt og hedens timian til østers, champagne og overdådige selskaber omkring kunstnerkolonien.
Med julen som særligt omdrejningspunkt ser vi nærmere på svineslagtning, grønlangkål, risengrød, gåsesteg og klejner, og på den nye komfuralder, der forandrede både køkkenet og julebordet.